Forside    Side2     Holstebro Sygehus    Very Important Persons (VIP)    Fotoalbum    Humor    Teori   

   En Kort Levnedsbeskrivelse

 
  Egerup på Færøerne 2011

 
 

Uddannelse og Arbejde

Jesper Egerup blev læge i 1971 på Københavns Universitet med karakteren laudabilis. I årene efter fortsatte han sin uddannelse i såvel Danmark som Sverige. Han blev under et lægejob på  Holstebro Sygehus  meget betaget af Vestjylland og dets befolkning så det endte med at han blev kompagnon i et af Vestjyllands ældste og traditionsrige Lægehus i Ulfborg i 1976. 2 år senere købte han sammen  sin hustru Annelise (ergoterapeut) en landejendom som  de nu i mange år har drevet som  en af de smukkest beliggende kvægfarme i Danmark  (Ulfborg Hereford). 

Provinslægen

Jesper Egerup har været en meget afholdt praktiserende læge i Ulfborg i over 30 år. Han haft har haft en enestående patientkontakt til alle aldersgrupper. Patienterne er aldrig gået forgæves  med deres problemer og er altid blevet mødt af en veloplagt, erfaren og  lyttende læge, der har sikret en hurtig , effektiv og vedholdende hjælp. Konsultationerne har altid været respektfulde, humoristiske og optimistiske og  besøg i  hjemmene har været en daglig positiv begivenhed.  Lægehuset har foruden Ulfborg haft  patienter i  Vedersø, Tim. Husby, Torsminde, Råsted,  Bur og Vemb. Lægehuset i Ulfborg er indrettet af ergoterapeut Annelise Egerup, som har modtaget priser for dets funktionelle og smukke indretning.

Sundhedspolitik:

Familien har altid været sundhedspolitisk bevidste og som sådan  startet talrige sundhedsdebatter, som har været såvel lokale som  landsdækkende og har ført til store politiske resultater.

Plejehjemssagen i Ulfborg

Plejehjemssagen i Ulfborg vandt han efter 1 års politiundersøgelse, hvor der blev påvist hvad ikke uddannet plejehjemspersonale kan medføre. Sagen som blev fulgt af hele Danmark medførte sundhedsassistent -uddannelsen samt et plejehjemstilsyn gående fra kommunen til embedslægeinstitutionen. De talrige plejehjemsskandaler ophørte herefter.

Dialysesagen

Dialysedebatten som også blev landsdækkende startede Jesper Egerup et par år senere, efter at havde forlangt 2 afviste patienter i dialyse, som ellers ville have været døde. Siden er alle med behov for dialyse kommet i behandling. Erling Tidemand skrev dengang den kendte artikel ”Månens bagside” som protest mod Jesper Egerups initiativ, hvor han mente samfundet også måtte prioritere selv om det skulle koste liv, men han fik svar på tiltale

By-passdebatten

Senere oplevede  han at nogle af hans patienter og andre døde på venteliste til by-pass operationerne. Debatten han startede  blev landsdækkende og han blev interviewet til Tv-avisen. På grundlag af dette blev der stillet spørgsmål fra Folketingets talerstol og andre steder. Efterfølgende kom der gang i operationerne og disse nyder i dag førsteprioritet.

Mæslinge- vaccinationerne

Mæslinge- vaccinationerne blev på grund af Britta Schall Holbergs spareiver tilbageholdt trods alle nabolande havde indført denne. Det lykkedes Egerup via artikler i pressen at få denne modstand nedbrudt.

Fastkronetilskuddet

 I slutningen af firserne var medicinudgifterne ved at løbe løbsk. Medicinalfirmaerne tjente formuer på tilskuddene. Aviserne var fulde af uholdbare politiske løsningsmodeller. Jesper Egerup skrev derefter en kronik til fire af landets største blade som udkom synkront 2 dage efter under navnet ”Den lige vej ud af medicinjunglen”. Der blev gjort op med det tåbelige kostbare procenttilskud til fordel for et fastkrone tilskud. Forslaget blev vedtaget. Dette har siden betydet årlige offentlige besparelser på millioner af kroner.
Lægeværktøjer

Ud over sin praksis og sit sundhedspolitiske har Jesper Egerup  uviklet edb-programmer til praktiserende læger. I talrige år har praktiserende læger kørt efter   det af Jesper Egerup udviklede  elektroniske Vagtprogram for Ringkøbing Amt  og som han vederlagsfrit har vedligeholdt for kollegerne.

Yderligere har han  lavet  den pædagogiske ”Osteoporoseguide” som i dag  ligger på 6000 lægers computere. 
Et blodfortyndingsprogram "Maravanguiden"  beregnet til brug i praksis af patienterne har han selv færdigudviklet i år. 
Tutorlæge

I næsten 20 år har Jesper Egerup været Tutorlæge dvs. stået for" mesterlære-uddannelsen"  af læger der ønskede at blive praktiserende læger eller som søgte andre specialer. Talrige praktiserende læger rundt om i landet har været "lærlinge" hos ham og siden holdt forbindelsen ved lige.  

Musik

Jesper Egerup er leder af det landskendte Jazzband Blåbærrene som gennem  årene har spillet til koncert og jazz-band-ball sammen med Dextor Gordon, Chris Barber, Papa Bue, Dutch Swing College mm. Orkesteret har spillet til firmafester, jubilæer, Jazzfestivaller, Indvielser af offentlige og private institutioner, gågadejazz, kongresser, universitetsårsfester, studenterfester, sølvbryllupper, bryllupper, fødselsdage mm. Der er blevet spillet rundt om i landet og Orkesteret har været på Tv flere gange,  der har været turneer til  England, Skotland Frankrig og 3 gange  til Kiev Ukraine.  Se i øvrigt  www.blueberries.dk

 

Fælleslisten

Da Lars Løkke sammenlagde  de selvstyrende ligestillede amter til regioner skete der en magtfordeling, hvor de før befolkningstætte amter nu  fik magt over de tyndtbefolkede.

Socialdemokraten Bent Hansen fik dermed en helt urimelig magt som han skånselsløst udnyttede som formand både i egen region som i regionsforeningen.

Vestjylland skulle lukke alle deres velfungerende afholdte lokalsygehuse til fordel for et supersygehus  i Herning (Gødstrup). Vestjyske politikere, læger, sygeplejersker, patienter og pårørende protesterede via avisartikler, politiske stormøder, 50.000 protestunderskrifter mm...Alt kan læses om dette  i Livet i Nordvest.Trods logik, sund fornuft, faglige undersøgelser blev borgerne totalt overhørt og fejet til side af Bent Hansens egenrådighed og totalt manglende empati for en hel landsdel.

Købmanden Leif Hornshøj Holstebro fik den eneste rigtige ide, at samle så mange som muligt  af ovenstående som medlemmer af  en upolitisk liste han kaldte Fælleslisten, med det formål at bevare landsdelens sygehuse, uddannelser og arbejdspladser. Fælleslisten primære mål var at bevare landets nuværende billige sygehuse og det fine netværk af praktiserende læger som resultat af 100 års evolution og modarbejde supersygehusene, som værende, patient og pårørende fjendske, med et utroligt kostbart transportsystem, samt et unødvendigt storbyggeri af udenlandske firmaer. De nye lægelige landvindinger og brug af telemedicin kunne derimod fastholde og udvikle de lokale sygehuse for en brøkdel af Bent Hansens supersygehusplaner.

Læge Egerup blev headhuntet som spinddoktor af Fælleslisten ultimo april 2009 og gik straks i gang med at forme den ideologisk og praktisk i tæt samarbejde med Leif Hornshøj. Han programmerede et medlems, regnskabs og kommunikations program, der kunne indkalde til folkemøder inden for en time. Han tegnede Fælleslistens logo, oprettede en hjemmeside med aktuelle nyheder. Han tegnede alle plakater til regionskampen og inddelte Vestjylland i aktivitetsområder, Han skabte et sekretariat og en politisk håndfæstning som kandidaterne skulle overholde.

Fælleslisten håbede at få  3 pladser i regionen, hvilket kunne have væltet Bent Hansen, men fik desværre kun til 2 pladser.

Egerup foreslog nu med en artikel i Jyllandsposten , at Fælleslisten blev til et landsdækkende parti. Herefter skrev han Fælleslistens nuværende partiprogram i samarbejde med Leif Hornshøj. Fælleslisten dannede nu et landsparti og mente, at man let kunne få de 20000 vælgerunderskrifter der krævedes til Folketinget, men af disse gik halvdelen tabt via et tåbeligt udemokratisk administrativt filter lavet af de store partier i Folketinget for at bremse for nye partier. Den eneste mulighed var at tage imod et tilbud fra Kristendemokraterne om at få 3 kandidatpladser i partiet, men dette blev ikke accepteret af vælgerne ved Folketingsvalget. 
Danmark er i en økonomisk krise hvor milliarder spildes på Bent Hansens tåbelige politiske  sygehusplaner, som aldrig har været ønsket af befolkningen. Fælleslisten fortsætter derfor ufortrødent som en upolitisk modstandsbevægelse mod den urimelige  centralisering og dens følger. Se www.faelleslisten.dk

Ps: Jeg vil også gerne sige tak til Jesper Egerup for det store stykke arbejde han gør for os " Citat fra Leif Hornshøjs formandsberetning ved Generalforsamlingen den 2/4 2011


Sundhedsstyrelsen
Egerups tanker er nedfældet i Sundhedsstyrelsens 100 års Jubilæumsskrift


Den Tværpolitiske og Lægefaglige Aktionsgruppe
Egerup er også medlem og aktiv i den ”Tværpolitiske og Lægefaglige Aktionsgruppe” 

De følgende sider af Jesper Egerup bedes udskrevet og læst grundigt igennem, da det kort sagt er nøglen til forståelse af  Bent Hansens massakre på Vestjylland,  samt den uretfærdighed der vises borgerne i de danske udkantsområder. 
Tryk her

 
 

 Hony soyt qui mal pence

 
 Litteratur   
En Sundhedspolitisk Farce   Vi  bør have en folkeafstemning    Lad os gøre oprør    Lad glansen gå af Bent Hansen   Hallo Danmark   Vestjyderne vil bevare Sygehuse En Politisk Rævekage   Bevar sygehusene i Danmark   Hvilken plan   Ytringsfrihed  Skrot Supersygehusene    De lokale sygehuse kan bruge telemedicin  CO2-Bombe ved Herning  Hold grabberne væk Vestjyder har nu kun Vor Herre til at passe på deres liv Nogle vil styre Vestjylland centralt