|
||||||
|
Blåbærrene er et traditionelt new-orleans-orkester med rod i den jazz som blev spillet i begyndelsen af vort århundrede og hvor minimum af arrangement og masser af improvisation uden tab af melodien var i højsædet. Orkesteret blev grundlagt i 1972 i Holstebro af bl.a. nu afdøde journalist ved Danmarks Radio, Holger Sindbæk, der igennem 16 år prægede orkesteret som klarinettist og eminent entertainer. Der har været mange spændende musikere i orkesteret igennem tiderne. Nogle har været med fra starten og spiller stadig med, andre er blevet professionelle musikere. Orkesteret ledes i dag af speciallæge i almen medicin Jesper Egerup fra Ulfborg, (97492245) To musikere har modtaget årets Jazz-pris i Holstebro. Den ene er stadig i orkesteret og spiller klarinet.Orkesteret trompetist modtog i 1998 Ringkøbing Amts Musikerpris. Blåbærrene har gennem årene spillet til koncert og jazz-band-ball sammen med Dextor Gordon, Chris Barber, Papa Bue, Dutch Swing College mm. Orkesteret har spillet til firmafester, jubilæer, Indvielser af offentlige og private institutioner, gågadejazz, kongresser, universitetsårsfester, studenterfester, sølvbryllupper, bryllupper, fødselsdage mm. Der er blevet spillet rundt om i landet , i England, Frankrig og Ukraine. Intet har været for stort og intet har været for småt for Blåbærrene. Sounden i orkesteret har altid været den samme og den uforklarlige evne til at fremkalde en høj stemning og stor danseaktivitet er ikke blevet mindre med årene. Et fænomen, der utvivlsomt vedligeholder den enorme spilleglæde som musikerne ikke kan lægge skjul på. Orkesteret består af læge Jesper Egerup på basun, tandlæge Jens Ole Steen på klarinet, journalist Flemming Nordenhof på trompet, projektkoordinator Ove Munch Thomsen på trommer, flymaler Poul Nielsen på banjo samt skoleinspektør emeritus Bent Johansen på bas..
|
||||||
|
Blåbærrene,postbox 12 Ulfborg 6990 tlf. 97492245 |
||||||